Arbejdsproces
Nærværende arbejdsprocesbeskrivelse oplister forløbet fra ønske om opførelse af et
bygningsværk, til bygningsværket kan tages i brug. I procesbeskrivelsen redegør vi for de ydelser, der er nødvendige, samt kan blive relevante i forløbet. Betegnelser på de enkelte faser samt tekniske udtryk læner sig op af Danskeark´s Ydelsesbeskrivelse YBL 18. Den samlede gennemgang af vores arbejdsproces kan i en overordnet beskrevet form ses nedenfor.
Generel gennemgang af det samlede forløb
Uanset projektets størrelse, kommer man – principielt - igennem følgende faser:
FASE 1: Et Idéoplæg beskriver idé og ønsker. Hvis forudsætningerne for
hvorvidt det ønskede kan lade sig gøre, er uklare, kan Forundersøgelser
komme på tale.
FASE 2: Et Byggebudget klarlægger den omtrentlige samlede projekt- og byggesum på
idéer og ønsker.
FASE 3: På baggrund af Idéoplægget udarbejdes Myndighedsprojekt.
FASE 4: Et Udbudsprojekt udarbejdes hvis en fast pris fra flere entreprenører ønskes.
Byggeopgaven Udbydes og der Kontraheres med den vindende/valgte entreprenør.
FASE 5: Der udarbejdes Udførelsesprojekt som entreprenøren kan opføre bygningsværket efter.
FASE 6: Byggeriets Udførelse igangsættes. Byggeriet følges af rådgiverens Byggeledelse,
Fagtilsyn og Projektopfølgning.
FASE 7: Der afsluttes med en Afleveringsforretning mellem bygherre og entreprenøren.
FASE 8: Der indleveres Teknisk dokumentation til myndigheder i forbindelse med
færdigmelding af byggeriet.
FASE 9: Et år efter aflevering gennemgås det byggede en sidste gang.
VI ER MEDLEM AF: