Billeddiagnostisk Laboratorium i Taastrup

Den bevaringsværdige bygning som står idag, er en del af den oprindelige bebyggelse, der udgjorde Forsøgsgården Højbakkegård, tegnet af Lanbohøjskolens arkitekter Steen Eiler Rasmussen og Mogens Koch og opført i 1960’erne. Bygningen består primært af betonelementer, der giver de karakteristiske søjler i facaden, mens gavlene er opmuret i gasbeton med indgangspartier i træ og glas. Den enkle og repetative byggestil er meget signifikant for resten af campus og det er da også Steen Eiler Rasmussen og Mogens Kochs oprindelige arkitektur, der har været pejlemærket for de nye bebyggelser, som er opført de senere år. Samtlige af de øvrige bygninger på campus bruger beton og træ, som de primære facadematerialer og kombinationen giver fine referencer til både landbrugs- og laboratoriebyginger og skaber en god balance mellem det traditionelle og det moderne. Der skal i sagens natur en del ændringer til, hvis man vil bygge en undervisnings- og kontorbygning om til et billeddianogstisk laboratorium for heste. Da bygningen er bevaringsværdig og indgår som en del af den eksisterende arkitektur, har vi forsøgt at bevare så meget af det arkitektoniske hovedgreb i facaden, som muligt og de nye elementer er inspireret af de øvrige eksisterende bygninger i området.

Forrige
Forrige

Albertslund Lille Skole

Næste
Næste

Vandværk i Snekkersten